Salling Bank: Hatting-milliardær bliver storaktionær
Foto: PR-foto
Finans Af
Salling Bank har fået en ny storaktionær efter sin nylige aktieemission.

Det er Olav W. Hansen, der blev milliardær på at sælge Hatting Bageri, der via personligt aktiekøb og køb i et investeringsselskab, er blevet storaktionær.

Selv har han købt 7554 aktier, og investeringsselskabet Olav W. Hansen A/S, som han ejer 59 pct. af, har købt 181.610 aktier. Det svarer i alt til 14,44 pct. af kapitalen i Salling Bank.

Salling Bank har dog stemmeretsbegrænsninger, der gør, at han aldrig kan stemme for mere end 10 pct. af den samlede aktiekapital.

Banken har mandag gennemført og registreret et nyligt aktiesalg, hvor der blev solgt 768.000 nye aktier til 175 kr. stykket, svarende til et bruttoprovenu på 138 mio. kr.

Bankens direktør, Peter Vinther Christensen, har i den forbindelse tegnet aktier for 422.450 kr., og formand Per Albæk har tegnet for 561.750 kr.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler