Salling Bank rejser 137,6 mio. kr. via salg af nye aktier
Foto: PR-foto
Finans Af
Salling Bank har fået fuldtegnet en fortegningsemission og står dermed til at modtage et bruttoprovenu på 137,6 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra banken.

I alt er der tegnet 786.000 nye aktier til 175 kr. per styk.

Aktierne var udbudt med fortegningsret for eksisterende aktionærer - som hver fik mulighed for at købe halvanden ny aktie for hver aktie, de ejede i forvejen - men den var også garanteret af Arbejdernes Landsbank.

Arbejdernes Landsbank fik dog kun behov for at tegne 2868 aktier, eller 0,4 pct. af udbuddet. Resten blev tegnet ved udnyttelse af tegningsretter.

Salling Bank har tidligere meddelt, at banken agter at bruge en del af provenuet til at indfri første del af bankens hybride kernekapital på 70 mio. kr., når det bliver muligt i september 2018.

Den anden del vil muligvis også blive indfriet i marts 2019.

Salling Bank tjente i 2016 38 mio. kr. efter skat, og i første halvår af 2017 kom der 24 mio. kr. på bundlinjen. Begge resultater var de bedste i bankens 141 år lange historie. Bankens egenkapital var på 456 mio. kr. ved udgangen af juni.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler