Finans Af
Salling Bank vil sælge et stort antal nye aktier for at polstre banken og indfri lån.

Banken sælger i alt 786.000 nye aktier til 175 kr. stykket. Til sammenligning eksisterer der i dag 524.000 aktier i banken, der onsdag kostede 371,50 kr. stykket på børsen.

Aktiesalget vil give et bruttoprovenu på 138 mio. kr.

Aktierne udbydes med fortegningsret for eksisterende aktionærer - som hver får mulighed for at købe halvanden aktie for hver aktie, de ejer i forvejen - men den er også garanteret af en gruppe store spillere.

Dels har Spar Vest Fonden og Danske Andelskassers Bank, der til sammen ejer mere end en femtedel af banken, lovet at købe aktier og forsvare deres ejerandel, og dels har Arbejdernes Landsbank lovet at købe alle de nye aktier, der ikke bliver solgt.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension