Danske Banks salg af milliardudlån i Irland er tæt på deadline
Foto: PR-foto
Finans Af
Danske Bank er rykket nærmere på et salg af en irsk portefølje af privatlån på omkring 2 mia. euro, hvor de afsluttende bud skal falde om små to uger.

Det skriver Irish Independent, der har sin viden fra anonyme kilder.

Ifølge avisen er den amerikanske gigant Pimco og Bank of Ireland blandt de fire banker, som er med i opløbet til det sidste. Sidste chance for at byde er 25. september, og handlen vil efter planen blive lukket i december.

Danske Bank gjorde sin entre i Irland i 2004 med købet af National Irish Bank, men besluttede i 2013 at droppe sin satsning på irske privatkunder og mindre virksomhedskunder og i stedet kun satse på de helt store virksomheder og institutionelle kunder.

Det skete, efter at banken havde tabt store summer i Irland, der var meget hårdt ramt af finanskrisen.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display