Andelsforening taber sag om swaplån i Højesteret
Foto: PR-foto
Finans Af
Andelsforeningen Engskoven taber sag i Højesteret til Jyske Bank om komplicerede swaplån. Det oplyser Højesteret på sin hjemmeside.

Den aarhusianske andelsboligforening Engskoven har tabt store summer på det komplicerede lån med renteswap, som foreningen fik hos Jyske Bank i 2006.

Andelshaverne har krævet erstatning af banken, som de mener, har givet dårlig rådgivning.

"Højesteret fastslog, at disse kritikpunkter hverken i sig selv eller samlet kunne føre til, at det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre renteswapaftalen gældende, og aftalen kunne derfor ikke tilsidesættes," lyder det fra Højesteret.

"Højesteret fastslog endvidere, at kritikpunkterne heller ikke kunne begrunde, at foreningen kunne ophæve aftalen. Højesteret fastslog endeligt, at kritikpunkterne heller ikke kunne medføre, at banken skulle betale erstatning til foreningen. "

Vestre Landsret nåede frem samme resultat.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler