Jyske Bank: Hovedejer sælger aktier for 1,7 mia
Foto: PR-foto
Finans Af
BRFfonden har solgt aktier i Jyske Bank for 1,67 mia. kr.

Fondens holdingselskab, BRFholding, satte sent tirsdag gang i et salg, som onsdag morgen er gennemført til 352 kr. per aktie, svarende til 5 pct. rabat i forhold til lukkekursen tirsdag på 370,70 kr.

Onsdag åbner Jyske-aktien i kurs 358,10 - eller 3,4 pct. lavere - efter salget.

BRFholding har solgt i alt 4,752 mio. aktier til såkaldt institutionelle investorer, der typisk tæller pensionsselskaber, hedgefonde og storbanker. Den luns svarer til 5,33 pct. af de samlede aktier i Jyske Bank.

Efter salget sidder BRFfonden nu på 18,06 mio. aktier, eller 20,25 pct. af kapitalen. Stemmeretten i banken er dog upåvirket af salget, fordi der er begrænsninger på storaktionærers indflydelse i Jyske Bank.

Ejerskabet på omkring en fjerdedel af Silkeborg-banken fik BRFfonden i forbindelse med fusionen mellem Jyske Bank og BRFkredit i 2014.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler