Nordnet laver aftale med amerikansk firma om brug af kunstig intelligens
Niklas Odenwall, chef for Nordnet i Danmark.
Foto: PR-foto
Finans Af
Nordnets svenske kunder vil i løbet af efteråret kunne møde selskabets nye digitale medarbejder, Amelia.

Børsmægleren Nordnet har lavet en aftale med det amerikanske selskab Ipsoft om at forbedre oplevelsen for kunderne via kunstig intelligens. Og det bliver altså de svenske kunder, der i første omgang kommer til at møde Amelia.

Den digitale ansatte skal guide investorer, der vil oprette et aktie- eller pensionsdepot hos Nordnet og hjælpe dem med at aktivere de nye depoter - og Amelia skal hverken overholde 11-timers-reglen eller holde fri på helligdage, så ydelsen kan benyttes 24 timer i døgnet.

"Vi har tårnhøje ambitioner, og vores mål er at bygge verdens bedste kundeoplevelse indenfor opsparing og investering. Det tror jeg ikke er muligt uden at supplere den menneskelige kundeservice med kunstig intelligens," siger Niklas Odenwall, landechef i Nordnet Danmark, i en pressemeddelelse.

Han ser frem til, at også de danske kunder kommer til at kunne bruge Amelias kundskaber.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display