Nets-rival fortsætter drøftelser med bejler - deadline rykkes
Foto: PR-foto
Finans Af
Nets' britiske kollega Worldpay fortsætter drøftelserne om en fusion med sin amerikanske branchefælle Vantiv i yderligere tre dage.

En deadline for, hvornår Vantiv skal fremsætte et endeligt bud, er rykket fra den 8. august til den 11. august klokken 17 britisk tid

Det sker på baggrund af positive drøftelser mellem parterne, skriver Worldpay i en meddelelse.

Vantiv fremsatte i juli et indikativt bud på 65 mia. kr. for den britiske betalingstjeneste. Skulle det ende med en fusion, vil det ifølge analytikere øger sandsynligheden for, at også danske Nets ender med at blive solgt.

Snakken om et muligt salg af Nets blussede også op i starten af juli, da det danske betalingsselskab bekræftede interesse fra en mulig køber, som Bloomberg News senere vurderede som Hellman & Friedman.

Worldpay har i forbindelse med drøftelserne med Vantiv besluttet at udskyde offentliggørelsen af regnskabet for første halvår til den 9. august. Også Vantiv kommer med regnskab onsdag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Tre hurtige aktier, du skal granske

Sponsoreret af
Investtech