Finansgigant vil rykke 4000 job ud af Storbritannien efter brexit
Foto: Scanpix
Storbritanniens forestående udmeldelse af EU får Deutsche Bank til at planlægge en drastisk udflytning af arbejdspladser. 

 Kilder med nært kendskab til Bankgigantens planer for brexit siger til Bloomberg, at den fra 2018 og frem overvejer at flytte op mod 4000 job fra London til resten af Europa - med Frankfurt og Berlin som de primære destinationer.

Nyheden kommer dagen efter, at Deutsche Bank skrev under på en lejekontrakt på 25 år på et nyt, stort hovedkontor i Storbritanniens hovedstad. 

I sidste uge sagde bankens adm. direktør, John Cryan, til Bloomberg TV, at han "oprigtig talt ikke ved," hvad brexit får af betydning for virksomhedens tilstedeværelse i London, men at Deutsche Bank i langt de fleste tilfælde højst sandsynligt vil foretrække at rykke arbejdspladser frem for medarbejdere ud til resten af Europa. 

Allerede tilbage i april skrev The Guardian, at Deutsche Bank overvejede at flytte 4000 ud af virksomhedens i alt 9000 britiske job ud af landet som en direkte konsekvens af brexit. 

De resterende 27 lande af EU forhandler i øjeblikket med Storbritannien om en aftale for det fremtidige samarbejde, når sidstnævnte de facto forlader unionen i marts 2019. 

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display