Politisk flertal vil have bankernes gebyrhop frem i lyset
Foto: Nikolai Linares / Scanpix
Finans Af
Det skal være helt klart, hvad prisen for at bruge sit VisaDankort i udlandet er.

Det mener et flertal af politikerne i Folketinget, efter at en stribe af landets største banker har hævet gebyret for at bruge betalingskortet i udlandet. Det skriver DR Nyheder.

Både Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Handelsbanken har siden 1. januar hævet valutakurstillægget på visadankortet fra 1,0 pct. af købsbeløbet til 1,5 pct. i Europa.

Det viser DR Nyheders research. For køb uden for Europa hæver de samme banker prisen fra 1,5 pct. til 2,0 pct.

Det er Enhedslisten, som har stillet forslaget om, at bankerne fremover skal give kunderne klar besked om, hvad de samlet har betalt for at bruge deres VisaDankort i udlandet.

Desuden foreslår partiet, at der skal indføres et loft over gebyrerne, ligesom bankerne blandt andet skal oplyse om valutakurstillægget i den årlige opgørelse over de samlede bankgebyrer.

Der er "simpelthen behov for en ordentlig opstramning", som Pelle Dragsted, erhvervsordfører for Enhedslisten, siger til DR Nyheder.

Og det er både Alternativet, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet enige i.

"Vi vil være med til at sikre, at danskerne får bedre oplysning om, hvad det koster at bruge deres kort, både før og efter de bruger det i udlandet" siger erhvervsordfører Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet til DR Nyheder.

Det er dog ikke alle dele af partiets forslag, som resten af partierne på Christiansborg bakker op om.

Idéen om at sætte loft over gebyrerne og annullere de seneste gebyrstigninger støttes nemlig hverken af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet eller De Radikale.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



En syg historie

Sponsoreret af
Danica Pension