Dansk Erhverv om regeringes advarsel til bankerne: Blød opstramning
Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Foto: PR-foto
Finans Af
Erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) advarsel til bankerne om at give afdragsfrie lån eller variabelt forrentede lån til sårbare boligjere er en mild henstilling.

Det vurderer Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv i en kommentar.

 Han mener det bliver interessant at følge udviklingen på boligmarkederne i København og Aarhus.

"Man kan meget nemt være en smule bekymret for, om det virker efter hensigten. Der kan derfor meget vel være behov for yderligere tiltag, når vi kigger frem i tid – men indtil videre, så har regeringen altså valgt den bløde tilgang til problemstillingen," skriver Steen Bocian.

Regeringen anmoder banker og realkreditinstiutter om maksimalt at yde 15 pct. af deres nye lån til boligkøb i Københavnsområdet og Århus til familier, hvis samlede gæld overstiger fire gange deres indkomst før skat, og hvor lånene inden for 80 pct. af ejendomsværdien samtidig ydes med afdragsfrihed og/eller variabel rente, oplyser Erhvervsministeriet.

"Det er en meget mild opstramning af reguleringen af långivningen – i februar sidste år lavede man en langt mere håndgribelig opstramning af lånereglerne i storbyerne, den opstramning har ikke hindret fortsat meget kraftig prisvækst på særligt lejligheder i storbyerne. Tiltaget sidste år handlede om, at man skulle kreditvurdere ud fra en rente på mindst 4 pct., hvis boligkøberne ønsker variabelt forrentede lån," lyder det fra Steen Bocian.

Ifølge cheføkonomen er det vigtigt for den makroøkonomisk og finansielle stabilitet, at man undgår at boligmarkedet overopheder:

"Kombinationen af rekordlave renter og økonomisk opsving øger risikoen for bobledannelse meget betydeligt. Det er derfor vigtigt, at reguleringen virker efter hensigten, ellers bør der gøres yderligere."

Børsen anbefaler



To aktier som skal fortsætte op

Sponsoreret af
Investtech