Frøslev-Mollerup Sparekasse får flere påbud af Finanstilsynet
Foto: Melissa Ørnstrup
Finans Af
Frøslev-Mollerup Sparekasse har fået påbud af Finanstilsynet til at styrke styringen af svage kunder og kunder med OIV, som er kunder med objektiv indikation for værdiforringelse, da håndteringen af disse på nuværende tidspunkt ikke er betryggende.

Det fremgår af en meddelelse fra Finanstilsynet.

Styrkelsen skal ske ved at udarbejde handlingsplaner og dokumentere de beregnede nedskrivninger bedre.

Sparekassen modtog endvidere påbud om at sikre tilstrækkelige økonomiske oplysninger og analyser på alle sine kunder, skriver Finanstilsynet.

Endeligt modtog sparekassen et påbud om at forbedre protokolleringen i bestyrelsens forhandlingsprotokol samt påbud om at tilrette retningslinjerne på kredit-, markedsrisiko- og likviditetsområderne.

Finanstilsynet vurderer, at sparekassens faktiske solvens, der er opgjort til 23,5 pct., er tilstrækkelig til at dække sparekassens risici.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Stor kamp om andelsboligkunderne

Sponsoreret af
Mybanker