Nordjyske Bank venter lavere nedskrivninger på landbruget
Claus Andersen - adm. direktør i Nordjyske Bank
Foto: PR-foto
Finans Af
Nordjyske Bank ser  så gode priser i landbruget, at banken tror på færre tab i 2017, hvis prisniveaiet fortsætter resten af året.

"Såfremt landbrugets nuværende afregningspriser fortsætter, forventer banken, at nedskrivninger på udlån og garantier i 2017 vil være under det tidligere udmeldte niveau på 120 mio. kr.," skriver banken i regnskabet for første kvartal.

Nedskrivninger udgør 28 mio. kr. i 1. kvartal 2017 mod 43 mio. kr. i samme periode i 2016.

"Faldet kan henføres til landbruget, herunder primært forbedrede afregningspriser," skriver banken.

Nordjyske Bank lever ultimo 1. kvartal 2017 op til de strategiske mål om en udlånsvækst på 2-4 pct. pro anno og en egenkapital-forrentning før skat på 9-11 pct. inden udløb af strategiperioden i 2018.

I kvartalsregnskabet fastholder banken forventningen om en basisindtjening i intervallet 300-350 mio. kr.

Basisindtjeningen steg i årets første tre måneder med 15 pct. til 81 mio. kr. og banken kunne samtidigt fremvise et markant fremgang i resultatet før skat på 83 pct. til 75 mio. kr.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler