Spansk bank stryger til vejrs efter meldinger om afhændelse af gæld
Foto: Susana Vera/Reuters
Finans Af
Den spanske bank Banco Popular Espanol, som er baseret i hovedstaden Madrid, har onsdag været den mest stigende aktie i det brede Stoxx 600-indeks.

Det sker oven på meldinger om afhændelse af gæld forbundet til otte mislykkede betalingsveje, skriver Bloomberg News og henviser til en historie fra det spanske medie El Confidencial.

Ifølge Bloomberg News har bankens bestyrelsesformand, Emilio Saracho, en primær målsætning med at frasælge uprofitable aktiviteter, og investorerne skal så have reageret positivt på historien fra El Confidencial, der er baseret på udtalelser fra anonyme kilder.

Onsdag kort før lukketid stiger Banco Popular Espanol med 5,2 pct. til 0,683 euro. Det giver banken en øjeblikkelig markedsværdi på omtrent 2,9 mia. euro.

/ritzau/FINANS

Anbefalet



Industri 4.0 skaber vækst og job

Sponsoreret af
Deloitte