Finanssektorens it-kæmpe skruer op for investeringerne
BEC's hovedsæde i Roskilde. Der findes også et udviklingscenter i Herning.
Foto: PR-foto
Finans Af
It-virksomheden BEC skruer nu op for investeringerne i it-systemer til danske pengeinstitutter.

Det viser årsrapporten fra den Roskilde-baserede virksomhed, der sidste år nåede 1,4 mia. kr. i omsætning.

BEC, der modtog Spar Nord i medlemskredsen sidste år, har i 2016 øget sine investeringer i pengeinstitutternes fælles it-systemer til 386 millioner kroner mod 346 millioner kroner i 2015.

I 2017 forventer virksomheden, at udviklingsomkostningerne til de fælles systemer vokser til over 450-500 millioner kroner.

Ikke mindst omkostningerne til at leve op til nye krav fra myndighederne lægger beslag på store ressourcer. I 2016 nåede BEC's investeringer i compliance op på 160 millioner kroner, og de ventes i 2017 at overstige 200 millioner kroner.

Alt for meget lovgivning

"Der har virkelig været tryk på lovgivningsmøllen i de seneste år. Vi har mindst syv større danske og internationale lovkomplekser, som vi skal indarbejde i vores systemer i 2016-2018, for at vores kunder overhovedet må have lov til at drive bank"

"I mit sind er der ingen tvivl om, at det her kommer for hurtigt og alt for omfattende, for det suger jo udviklingskræfter væk fra vores mere innovative udvikling af nye digitale muligheder til danske bankkunder," siger Kurt Nørrisgaard, der er topchef i BEC.

I den forbindelse annoncerede selskabet for nyligt, at man søger 90 nye ansatte i indeværende år.


Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler