Bankers it-virksomhed vil hyre 90 nye medarbejdere
Foto: PR-foto
Finans Af
It-virksomheden BEC, der leverer it-systemer til en række danske pengeinstitutter, planlægger at oprette op mod 90 nye stillinger i 2017.

"Vi oplever en stigende efterspørgsel fra pengeinstitutterne på ny og mere effektiv teknologi," skriver Lotte Brøndtoft, der er HR-direktør i BEC, i en pressemeddelelse.

BEC har i dag 700 medarbejdere i Roskilde og Herning. Netop nu er BEC ved at rekruttere 20 nyuddannede kandidater med fokus på it-udvikling og business intelligence. Derudover forventer HR-direktøren, at BEC i 2017 opretter op mod 70 nye stillinger i år.

"Vi hører tit, at det er svært at skaffe kvalificeret it-arbejdskraft, og vi kan da også godt mærke, at de dygtigste kandidater har mange muligheder," skriver Lotte Brøndtoft, der dog ikke oplever, at det er svært  i BEC.

Skal udbygge bankplatform

BEC leverer it-systemer til en lang række danske banker, bl.a. Nykredit, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank. Ifølge pressemeddelelsen skal de nye medarbejdere i 2017 bl.a. arbejde med at udbygge BEC's standard-bankplatform, et nyt system til håndtering af ejendomsfinansiering "og komplekse compliance-projekter som følge af nye lovkrav til blandt andet investeringsrådgivning, persondata, kapitalberegninger og hvidvaskovervågning."

BEC forventer i 2017 at investere 450-500 mio. kr. i udvikling af fælles systemer.

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung
Cxense Display