Morgan Stanley: Underliggende var Trygs regnskab knapt så prangende
Trygs topchef Morten Hübbe fremlægger regnskab for første kvartal i dag.
Foto: PR-foto
Finans Af
Trygs regnskab slog på de overordnede linjer forventningerne blandt analytikerne, men når der dykkes lidt ned under overfladen er regnskab for årets første tre måneder knapt så prangende. Det synes at være holdningen fra analytikerne hos det amerikanske finanshus Morgan Stanley.

 "Trygs første kvartals resultatet slog forventningerne til nettoresultatet med 14 pct. Men den positive afvigelse var drevet af højere end ventede investeringsindtægter og lavere storskader og vejrrelaterede skader, hvilket får den underliggende udvikling til at se lidt blødere ud," skriver Morgan Stanley i et notat.

Finanshuset nævner, at den underliggende combined ratio (når der er justeret for selskabets prognose for storskader og vejrrelaterede skader) med 89,8 pct. var lavere end forventningerne.

Trygs aktie startede fredagen med at stige 1,9 pct. til 131,50 kr., men siden er den faldet til 125,30 kr. svarende til et fald på 2,9 pct. fra torsdagens lukkekurs.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler