Tryg-topchef: Klar overvægt af positiv reaktion på ændret udlodning
Morten Hübbe, direktør i Tryg.
Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix
Finans Af
Reaktionerne på Trygs skifte fra aktietilbagekøb til i stedet at udlodde udbytter på kvartalsbasis er i langt overvejende grad blevet positivt modtaget af aktionærerne.

Det vurderer Trygs koncerndirektør, Morten Hübbe, efter at selskabet i regnskabet for første kvartal har annonceret sit første kvartalsudbytte efter ændringen.

- Der er rigtigt mange investorer, der, når renten er så lav, som den er, ligger meget vægt på udbytte. Så vi har modtaget en klar overvægt af positive reaktioner på ændringen, siger Morten Hübbe til Ritzau Finans.

Udbyttet for første kvartal lyder på 1,6 kr. per aktie, som fragår aktien 10. april. Og 60 pct. af udbyttet går til storaktionæren Tryghedsgruppen, som i sidste ende sender nogle af de penge videre til kunderne i Tryg.

- Vi ved jo, at 60 pct. af udbyttet går videre til Tryghedsgruppen, som er det, som danner fundamentet for de 8 pct. af præmiebetalingerne, som betales tilbage til medlemmerne og vores kunder. Det synes vi giver en positiv cirkel, siger Morten Hübbe.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler