Forsikrings- og pensionsansatte får lønstigning på  5,8 pct.
Der er flere penge på lommen til de ansatte i forsikrings- og pensionsbranchen
Foto: Scanpix
Der er flere penge i løn til de ansatte i landets forsikrings- og pensionsselskaber.

Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har tirsdag aften landet en ny overenskomst, der giver en lønstigning på 5,85 procent de kommende tre år.

"Det er en solid aftale, vi har indgået. Den økonomiske ramme for aftalen er forsvarlig, og det har været helt afgørende for os," siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Overenskomsten dækker 9700 ansatte i landets forsikrings- og pensionsselskaber.

Hos Forsikringsforbundet betegner man aftalen som "fornuftig".

"Det er en fornuftig aftale med gode lønstigninger og en række forbedringer, der rammer bredt blandt de forsikringsansatte," udtaler Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.

Udover mere i løn så er der forbedringer omkring bl.a. forældreorlov og feriemuligheder.

Tidligere på måneden landede Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening en treårig overenskomst for de ansatte i penge- og realkreditinstitutter.

Med tirsdagens aftale er alle overenskomster dermed på plads i finanssektoren. Efter planen skal den nye overenskomst træde i kraft 1. april i år.

Læs også



Anbefalet



Kun for Premium-kunder

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.

Seneste fra Børsen Finans