Finanstilsynet: Banker skal underrette politiet om skattefinter med aktieudlån
Finanstilsynet, der har Jesper Berg i spidsen, indskærper nu over for bankerne, at de er forpligtiget til at underrette politiet om forsøg på skatteundragelse - også når det sker med aktieudlån.
Foto: PR-foto
Finans Af
De danske banker er forpligtigede til at underrette politiet, hvis de opdager, at investorer forsøger at undgå udbytteskat ved hjælp af aktieudlån.

 Det indskærper Finanstilsynet over for bankerne i den redegørelse, som tilsynet har sendt ud efter at have undersøgt otte danske banker for medvirken til skatteunddragelse i kølvandet på Panama-skandalen.

"Finanstilsynet forventer ikke, at bankers normale overvågning efter hvidvaskloven kan identificere uberettigede anmodninger om refusion af udbytteskat, eller aktielånstransaktioner, der har til formål at sløre, hvem der er den retmæssige ejer af aktierne," skriver tilsynet i redegørelsen og tilføjer:

"Men i de tilfælde, hvor en bank bliver opmærksom på en transaktion, der har et sådant formål, er banken forpligtet til at underrette SØIK i henhold til hvidvasklovens § 7. Endvidere vil en bank, der aktivt medvirker ved sådanne transaktioner, efter omstændighederne kunne ifalde strafansvar."

Har kostet statskassen milliarder


Børsen kunne sidste år fortælle, hvordan internationale storbanker hjælper investorer med at undgå dansk udbytteskat ved at udlåne deres aktier henover udbyttetidspunktet. 

 Her placeres aktierne hos investorer, som betaler mindre eller slet intet i dansk udbytteskat. Manøvren skønnes at have kostet den danske statskasse 400 mio. kr. alene i 2015. 

Den er ifølge både eksperter og Skat i strid med dansk skatteret, men da aktieudlån registreres som salg i det danske værdipapirregister, har det været svært for Skat at kontrollere.

Især fordi bankerne i nogle tilfælde har løjet over for Skat, når de er blevet spurgt, om en aktie er udlånt.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler