Nordea fyrer to topfolk i Markets
Kenneth Steengaard er nu fortid i Nordea Markets.
Foto: PR-foto
Finans Af
Nordea har fredag fyret to af de højst placerede chefer i Nordea Markets. Det skriver Finanswatch, der erfarer, at de to direktører her fik besked på at rydde deres kontorer inden mandag morgen.

De to chefer, som altså nu er fortid i Nordea, er Kenneth Steengaard, der som chef for FICC var ansvarlig for bl.a. valuta, obligationer, derivater og strukturerede produkter, og Erik Bo Hansen, der var global handelschef.

"FICC er et af Nordeas førende forretningsområder, og vi øger nu ambitionerne og intensiteten på området. Vi ændrer derfor ledelsen for mere proaktivt at positionere FICC i et finansielt landskab, der er præget af store forandringer, og for at understøtte den omstilling af banken, Nordea er i gang med," skriver pressechef Stine Wind i en e-mail til Finanswatch.

De to chefer har været ansat i Nordea i flere årtier, men den interne meddelelse om deres fyringer indeholdt mod sædvane ingen tak for tro tjeneste, skriver finansmediet.

Anbefalet