Realkreditinstitutterne gav 50 pct. flere lånetilbud i andet halvår
Ulrik Nødgaard og Ane Arnth Jensen udgør Finansdanmarks direktion.
Foto: PR-foto
Finans Af
I andet halvår af 2016 gav realkreditinstitutterne godt 50.000 flere lånetilbud end i første halvår - svarende til en stigning på 50 pct.

Det viser tal fra Realkreditrådet.

"I andet halvår af 2016 steg antallet af lånetilbud med knap 50 pct. fra et lavt udgangspunkt i første halvdel af 2016. Stigningen skyldes, at rentefaldet efter det engelske Brexit igen kickstartede efterspørgslen efter lånetilbud, og det blev billigere at finansiere et boligkøb eller få et tillægslån," siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finansdanmark og fortsætter:

"Den øgede appetit på lånetilbud skyldes også, at der er kommet lidt mere gang i boligsalget i områder af landet, som i de senere år har haft det vanskeligere end nu. Den lave arbejdsløshed og lave boligbyrde i store dele af Danmark kan give grobund for en vis optimisme for boligmarkedet og dermed efterspørgsel efter lånetilbud i 2017," fortsætter hun.

Det understreges, at omfanget af lånetilbud kan ikke sammenlignes med den store konverteringsbølge i første halvår 2015, hvor mange boligejere fik omlagt til 2 pct. fastforrentede lån.

/ritzau/FINANS

Anbefalet



Industri 4.0 skaber vækst og job

Sponsoreret af
Deloitte