Nykredit kritiseres for skiftende forklaringer af gebyrhop
Foto: Sara Gangsted/Scanpix
Finans Af
Nykredit har ifølge kritikere gentagne gange begrundet omstridte prisstigninger på boliglån, der trådte i kraft i sommer, med nye kapitaltrav. Nu understreger banken, at stigningerne ikke skyldes de Basel IV-krav, der netop er blevet udskudt.

Det skriver Berlingske Business.

I februar 2016 meldte Nykredit ud, at banken ville øge bidragssatserne, det vil sige gebyrerne på boliglån. Foreningen Fair Bidragssats kritiserer Nykredit for dengang at forklare det med fremtidige, ukendte krav - og nu begrunde det med allerede vedtagne krav.

"Det lyder som en lodret løgn og en kovending. Det er i hvert fald det modsatte af, hvad der blev sagt i foråret 2016," udtaler Chresten Ibsen, der er stifter og bestyrelsesmedlem i Fair Bidragsstats, til Berlingske Business.

Kritikken fra Chresten Ibsen kommer som reaktion på en udtalelse fra Nykredits direktør Dan Kristensen i tirsdagens Berlingske Business. Her afviser Dan Kristensen, at bidragsforhøjelsen i 2016 byggede på Basel-komitéens nuværende arbejde, men derimod på kendte, vedtagne krav.

/ritzau/FINANS

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.

Seneste fra Børsen Finans