Goldman Sachs går ind i online-udlån
Investeringsbanken Goldman Sachs kaster sig nu ind på markedet for online-lån, som er række yngre aktører i dag dominerer.
Foto: Scanpix
En af de absolutte sværvægtere på Wall Street, Goldman Sachs, kaster sig ind i det spirende marked for online-lån til mindre virksomheder og almindelige forbrugere.

 Banken har endnu ikke selv meldt noget offentligt ud om planerne, men det er kommet frem, at tidligere Discover-direktør og Citigroup-ansatte Harit Talwar er hentet ind til at lede den nye forretningsenhed.

"Firmaet har identificeret digitale bankservices til forbrugere og små virksomheder som en mulighed for GS Bank," fortæller adm. direktør Lloyd Blankfein og driftsdirektør Gary Cohn i en meddelelse til de ansatte ifølge Bloomberg.

Gamle banker langt bagud

Af meddelelsen tilføjer bankdirektørerne, at den traditionelle måde at drive bank på er under fundamental forandring som følge af den teknologiske udvikling.

Markedet for udlån til mindre virksomheder og private via onlineplatforme er vokset voldsomt over de senere år, og det er langt fra de store, traditionelle bankers fortjeneste.

 En af de største aktører er Lending Club, som blev stiftet i 2006 og børsnoteret i 2014. Låne-platformen har lige nu en markedsværdi på 6 mia. dollar, og flere andre platforme er også vokset voldsomt de senere år.

Deres fremgang koster bankerne mange penge. Goldman Sachs anslog sidste år, at udlånene fra platformene betød, at den klassiske bankindustri gik glip af omkring 4,6 mia. dollar årligt på bundlinjen.

Flere danske aktører

Låne-platformene gør det muligt at låne udenom bankerne, eksempelvis ved at selvstændig erhvervsdrivende får et lån på 500.000 kr., som kommer fra en gruppe investorer, der hver især har lånt en del af beløbet ud gennem platformen.

Låneklubberne er også kommet til Danmark i form af Lendino og Kreditmatch.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Sunde medarbejdere kræver aktiv indsats

Sponsoreret af
Danica Pension