Danske Bank lancerer betaling med mobilen
En ny applikation skal gøre det nemt at betale med mobilen.
Foto: Danske Bank
Finans Af
En ny applikation til smartphones fra Danske Bank skal gøre det let at udveksle penge uden at skulle have mønter og sedler op af lommen.

Den seneste mobile satsning fra banken hedder Mobilepay og er beregnet som et alternativ til kontanter til betaling af mindre beløb.

Med applikationen kan man overføre 500 kr. af gangen og op til 1000 kr. om dagen. Overførslen kræver blot,  at du kender modtagerens mobilnummer.

"Vores erfaringer viser, at danskerne i stigende grad foretrækker at bruge mobilen til betalinger, fordi den altid er lige ved hånden. Derfor har vi også store forventninger til Mobilepay, der gør hverdagen endnu lettere," siger Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank Personal Banking.

Den nye mobilløsning fra Danmarks største bank kommer efter at en lang række pengeinstitutter midt i april afslørede, at de arbejder på en lignende løsning.

Læs også: Snart kan du overføre penge med mobilen

Danske Banks applikation er tilgængelig for alle danskere over 15 år med en smartphone. Løsningen kan bruges af alle, uanset hvilken dansk bank man har konto i.

Første gang man benytter applikationen indtaster man sine bank- og betalingsoplysninger. Derefter husker telefonen oplysningerne, og så kan man overføre penge kun ved hjælp af en firecifret kode, du selv vælger.

Frem til 2014 er det gratis at bruge Mobilepay. Herefter er det kun Danske Banks kunder, der kan slippe for at betale for servicen.


Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech
Cxense Display