Finans Af
Tilliden til de danske banker skal genoprettes.

Sådan lød hovedbudskabet fra Nordeas direktør Michael Rasmussen, da han som formand for bankernes brancheorganisation, Finansrådet, i dag holdt sin beretning på Finansrådets årsmøde.

Efter dagens taler, hvor også erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og Nationalbankdirektør Nils Bernstein var på talerstolen, fangede BørsenTV topcheferne i fire af landets største banker.

Også de er enige i, at en genopretning af tilliden til bankerne er én af branchens helt store opgaver i den kommende tid.

Hør i ovenstående interview Danske Banks ordførende direktør Eivind Kolding, Jyske Banks ordførende bankdirektør Anders Dam, Sydbanks adm. direktør Karen Frøsig og Nykredits koncernchef Peter Engberg Jensen udtale sig om udfordringerne.

Dårlig rådgivning

Dagens årsmøde bød også en på en kritik fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen af rådgivningen i bankerne, der har ført til en masse klager i Pengeinstitutankenævnet samt en række retssager mod bankerne.

I interviewet svarer Anders Dam blandt andet på kritikken, eftersom Jyske Bank har været involveret i en retssag med investorer, der ikke har følt sig korrekt informeret om de såkaldte JIHMO-obligationer, men flere af de andre direktører forholder sig også til kritikken.

Klar til nye fusionseventyr

Hør også Karen Frøsig og Anders Dam udtale sig om yderligere konsolidering i branchen i form af nye fusioner, på en dag hvor landets bankdirektører har god mulighed for at netværke med hinanden og eventuelt stikke såkaldte kaffeinvitationer ud.

"Jeg har altid checkhæftet på mig, og vi er altid klar," siger Anders Dam blandt andet i interviewet med BørsenTV.


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Børsen anbefaler



Cxense Display