Dyr fransk flugt fra græsk bank-krise

Dyr fransk flugt fra græsk bank-krise
Crédit Agricoles væksteventyr i Grækenland er vendt til et udgiftsmareridt
Foto: Crédit Agricole
Finans Af Uffe Hansen
24. sep. 2012
Den franske storbank Crédit Agricole skal yderligere til lommerne for at komme ud af sit græske væksteventyr.

Banken købte græske Emporiki Bank i 2006 med planer om massiv ekspansion. Efter milliardtab forhandles nu om et salg af banken til tre potentielle købere. Men der er ifølge Wall Street Journal behov for at tilføre yderligere 600-700 mio. euro, hvis handlen skal gå igennem. 

Crédit Agricole har ingen kommentarer til avisens oplysninger.

Men ingen af de tre købere, Eurobank Ergasias, National Bank of Greece eller Alpha Bank, vil betale mere end 1 euro for banken.

Så sent som i juli måtte Crédit Agricole tilføre den kriseramte bank 2,3 mia. euro for at undgå et krak. Men nu kræves der ekstra, lyder det angiveligt fra den græske centralbank.
Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.