Britisk bankformand til kamp mod høje lønninger

Britisk bankformand til kamp mod høje lønninger
Lønkulturen blandt finansfolk står for skud i britiske Barclays.
Foto: Scanpix
Finans Af Claus Nordahl
13. aug. 2012
Den nye formand for Barclays har erkendt, at hans ansatte får for meget i løn. Massive bonusser har undermineret bankens etiske kultur.

"Der er ingen tvivl. Min opfattelse er, at de bliver betalt for meget,” siger bestyrelsesformand, David Walker til Sunday Times ifølge The Independent.

Bestyrelsesformanden mener generelt, at måden bankansatte har været lønnet på med store bonusser har undermineret lønkulturen.

"Nogle af elementerne i vederlaget undergraver kulturen i den forstand, at de støtter en upassende opførsel. Vi er nødt til at se på dette, og vi er nødt til at komme det til livs," siger han.

Bestyrelsesformanden har tidligere i kritiske vendinger kritiseret bankverdenen for at hive for høje lønninger hjem. Det skete, da han stod for en undersøgelse af lønningerne i bankerne for den tidligere Labour regering. Det syn har han stadig, så de ansatte kan nok se frem til en smule regulering.

Barclays nye mand siger også til avisen, at han ser det som en mulighed, at pålægge flere gebyrer på de almindelige bankkonti. Han er overbevist om, at havde bankerne fået lov til at opkræve, hvad de mente var rigtigt, ville de have haft mindre incitamet til at øge deres fortjeneste ved vildledende salg af kreditprodukter i det sidste årti.
Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.