Lokalbank opjusterer efter stærkt halvår

Lokalbank opjusterer efter stærkt halvår
Bankens høje indtjening kommer blandt andet fra den såkaldte konverteringsbølge.
Foto: Colourbox
Finans Af Claus Nordahl
8. aug. 2012
Salling Bank vender sidste års røde tal for første halvår til plus.

Halvårsregnskabet viser et resultat før skat på 10,3 mio. kr. mod et underskud på 4,2 mio. kr i samme periode sidste år. Banken er tilfreds og skriver i ledelsesberetningen for halvårsregnskabet:

"Netto rente- og gebyrindtægter er forbedret, hvilket skyldes en forøget rentemarginal og et stort antal konverteringer på boligområdet."

Banken opjusterer derfor resultatforventningerne til et overskud før skat på 16 - 20 mio. kr. mod de tidligere udmeldte 8 - 12 mio kr.

Rente og provisionsindtægterne har ligeledes taget et hop. Her har man en indtægt på 65,5 mio. kr. mod sidste års 56,9 mio. kr. i samme periode.

Kursreguleringer af værdipapirer og valuta følger også i slipstrømmen af de sorte tal. Her har man vendt et tab på 1 mio. kr. til et overskud på 3,3 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er tværtimod steget en smule. Halvårsregnskabet viser en ændring fra 11,4 mio. kr mod 8,8 mio. kr sidste år. Banken oplyser også i deres pressemeddelelse, at de samlede nedskrivninger og hensættelser udgør 4,6 pct. af de samlede udlån og garantier.








Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.