Børsmægler anklaget for at tage kundernes penge

Finans Af Ritzau
31. jul. 2012
Det amerikanske børsmæglerfirma PFGBest beskyldes nu af tilsynsmyndigheden Commodety Futures Trading Commission (CFTC) for at have taget halvdelen af kundernes penge i en periode på mere end to år.

Det skriver Landbrugsavisen.

PFGBest, som har en betydelig andel af det amerikanske landbrugs råvaremarked, har ifølge anklagerne snydt sine kunder og løjet over for myndighederne for at skjule underskud på mere end 200 mio. dollar.

I midten af juli gik selskabet i betalingsstandsning med mellem 500 mio. og 1 mia. dollar i aktiver, mellem 100 og 500 mio. dollar i passiver, og mellem 10.000 og 25.000 kreditorer.

Ingen ved i øjeblikket, hvor pengene er blevet af, fastslår CFTC i en anklagen, der beskylder grundlæggeren Russell Wasendorf for at have modtaget fortrolige dokumenter og sendt dem videre med forfalskede underskrifter og sminkede regnskaber til National Futures Association.

/ritzau/FINANS

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.