Dyb forvirring om ECB's renteudmelding

Dyb forvirring om ECB's renteudmelding
Måske ikke kærlighed ved første blik. Men Merkel ringer i hvert fald tilbage i dag.
Foto: Scanpix
Finans Af Jørgen Andresen
27. jul. 2012
Det er bestemt ikke nemt at være obligationsinvestor i disse dage. Først går ECB's centralbankchef Mario Draghi ud og nærmest lover opkøb af spanske obligationer. Dernæst meddeler den tyske Bundesbank, at den ikke mener, at det er nogen god idé.

Vi kommer tilbage til uroen. Først lige et kig på den spanske to-årige rente, der har oplevet markante udsving på bare fem timer

Efter en åbning i en rente på 5,70 pct. faldt den med 30 basispoint, steg så 15 basispoint på Bundesbanks udmeldinger, og faldt så igen 15 basispoint.

Så gik den franske præsident Francois Hollande ud og meddelte, at han og den tyske kansler Angela Merkel vil træde ind på scenen. Så faldt renten endnu 25 basispoint på et splitsekund.

SMP eller ikke-SMP - det er spørgsmålet


Det er det såkaldte SMP-program, der er i spil. Programmet giver ECB mulighed for at købe obligationer i det sekundære marked, altså ikke direkte fra f.eks. Spanien.

Men selv den handling falder ikke i Bundesbanks smag, endnu så lidt, så banken fredag formiddag sendte følgende melding ud:

"Bundesbank har gentagne gange tidligere sagt, at den ser meget kritisk på opkøb af obligationer fordi det udvisker grænsen mellem pengepolitik og finanspolitik."

I samme åndedrag lykkedes det i øvrigt også at nedskyde den østrigske centralbankchef Ewald Nowotnys idé om at give den nye redningsfond, ESM, bankstatus.

Endnu mere forvirrende


For at gøre billedet om muligt endnu mere forvirrende, så har ECB meddelt, at den netop er i forhandlinger med  eurozonens lande om tiltag for at få renten i bl.a. Spanien ned.

Og klokken 13.00 griber Merkel røret og ringer til Hollande for at finde fælles fodslag i kampen for at få sænket de europæiske renter.
Læs mere på finans.borsen.dk

Debat om Dyb forvirring om ECB's renteudmelding

  • Bundesbank er helt klar i spyttet.
    deprofundis13  |  27. jul. 2012
    Brug 25 minutter på denne video hvor Præsidenten helt tydeligt og klart fremlægger deres position.

    De lande der har underskud må lave strukturelle reformer. Man kan ikke bekæmpe gæld med mere gæld.

    http://www.proinvestor.com/boards/59446/Rebalancing-Europe
    BESVAR Klag?
  • Bundesbank er helt klar i spyttet.
    deprofundis13  |  27. jul. 2012
    Brug 25 minutter på denne video hvor Præsidenten helt tydeligt og klart fremlægger deres position.

    De lande der har underskud må lave strukturelle reformer. Man kan ikke bekæmpe gæld med mere gæld.

    http://www.proinvestor.com/boards/59446/Rebalancing-Europe
    BESVAR Klag?
  • Hvem er skyld i al det her?
    Netdamage  |  27. jul. 2012
    Hvornår går det op for EU's borgere, at de effektivt set er blevet økonomiske slaver af et internationalt banksystem, der med gratis penge fra de vigtigste centralbanker (som LIBOR-skandalens banker kontrollerer), velvilligt har fundet socialistiske politikeres velfærdsmodeller i lande uden egent... Læs mere
    BESVAR Klag?
  • Hvem er skyld i al det her?
    m.kvisgaard  |  27. jul. 2012
    Arhh. skulle vi nu ikke også lige tage f.eks. den skatte "moral" det græske folk har haft med i ligningen. Inden vi gør dem til uskyldige ofre.
    BESVAR Klag?
  • Men der er vel uskyldige ofre?
    Netdamage  |  27. jul. 2012
    Skatteindtægterne har jo været kendt af disse politikere hele tiden. Intet nyt i det. De var formentligt ligeglade, da profitten for dem bestod i at sidde i toppen. I øvrigt er jeg ikke overbevist om, at det er moralsk rigtigt at betale skat til en stat ledet af uduelige politikere og i flere til... Læs mere
  • ren muppetshow
    Torben S.  |  27. jul. 2012
    Nu er man gået over til ren dag-til-dag panik løsninger, og direktørerne for de forskellige europæiske insitutioner udøver selvtægt - ved at komme med udtalelser, som hverken er afstemt med deres samarbejdspartnere eller deres finansielle medspillere.

    Der spilles hasard med borgerne i ... Læs mere
    BESVAR Klag?
  • Ja - Rent muppetshow.
    Ole.O  |  27. jul. 2012
    Det viser jo bare, hvor alvoligt dette her er. De aner ikke, hvad de skal gøre. Derfor ender det i ragnarok som een gang for alle vil rydde op i dette EU-/Euro-kaos.

    På tidspunkt vil renterne tordne i vejret, når euro'en nærmer sig sit dødstidspunkt. På det tidspunt vil landene nødtvun... Læs mere
    BESVAR Klag?
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.