Udlandet shopper danske obligationer

Finans Af Ritzau
27. jul. 2012
Udlændinge købte i juni danske stats- og realkreditobligationer for 50 mia. kroner. Det fremgår af statistik fra  Nationalbanken.

Selvom de danske statsobligationer generelt har vækket de udenlandske investorers interesse de sidste måneder, har efterspørgslen på realkreditobligationerne siden januar været begrænset til indenlandske investorer.

De helt store sællerter har været 5-årige, fastforrentede obligationer, som er blevet solgt ud af landet for 17 mia. kr., mens obligationerne bag de korte flekslån har solgt for samlet 12 mia. kr.

Der blev ydermere solgt mellemlange og lange statspapirer for 21 mia. kr.

På grund af udstedelse af nye realkreditobligationer er udlandets ejerandel nogenlunde uændret, mens den samlede, udenlandske ejerandel af danske statspapirer er oppe på 42 pct.

/ritzau/FINANS

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.