Morgan Stanleys indtjening styrtdykker

Morgan Stanleys indtjening styrtdykker
Foto: Scanpix
Finans Af Gerd Buchhave
19. jul. 2012
Opdateret kl. 13.47 - Tilbagegangen er til at føle på hos USA's sjette største bank, Morgan Stanley, der må se sin indtjening halveret i andet kvartal. Og trods dæmpede forventninger, er det resultat en skuffelse.

Overskuddet i andet kvartal landede på knap 600 mio. dollar svarende til 29 cent pr. aktie. Sidste år hed resultatet 1,2 mia. dollar i perioden, så der er tale om en nedgang på 38 cent pr. aktie.

Renset for tilpasninger knyttet til selskabets egen spredning af kreditter, så falder overskuddet til 16 cent pr. aktie, og det er her, analytikernes forventninger ikke bliver indfriet.

Mindre handel med virksomheder

Morgan Stanley er historisk set en investeringsbank, der knyttet sin forretning an på den type bankforretning og rådgivning inden for handel med virksomheder. Disse to områder henter banken halvdelen af sin omsætning igennem, men særligt disse to har ligget underdrejet de seneste kvartaler. Og det kan mærkes.

"Det har været et exceptionelt svært kvartal med alle de makroøkonomiske problemer, særligt i Europa, at tage fat på. Det ser ud til, at det kræver en økonomisk genopretning - hvis en sådan er mulig -  at bringe Morgan Stanley på fode igen," siger Gary Townsend, leder af Hill Townsend Capital, til Bloomberg.

Morgan Stanley-aktien er den af de ti største udlånsvirksomheder i USA, der er faldet mest i værdi i 2012. I går gik aktien 2,5 pct. tilbage, så faldet i år lyder på 7,5 pct.


Læs mere på finans.borsen.dk

Debat om Morgan Stanleys indtjening styrtdykker

  • Morgan Stanley overskud er en regnskabsfidus i vidt omfang
    Asger Tornquist  |  20. jul. 2012
    Baggrunden for Morgan Stanleys regnskabstal i det seneste år bør forklares: Banken har faktisk været i store problemer længe fordi den ligger inde med store mængder Fransk statsgæld. Således var sidste års overskud i vid udstrækning baseret på at man lavede et regnskabsteknisk kneb hvor man godts... Læs mere
    BESVAR Klag?
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.