Voldsom konverteringsbølge på vej

Voldsom konverteringsbølge på vej
Foto: Colourbox
Finans Af Gerd Buchhave
5. jul. 2012
Opdateret kl. 12.42 - Den største konverteringsbølge i seks-syv år finder sted ved udgangen af juli i år, spår Nordea. 3,5 pct. lånet med fast rente i 30 år er det store trækplaster.

Der er lige nu tre en halv uge til næste opsigelsesfrist ultimo juli. Tager man udgangspunkt i bevægelserne forud for opsigelsesfristerne i januar og april var der på samme tidspunkt dér opsagt 3-5 pct. af de konverteringsegnede lån.

På nuværende tidspunkt er 10-15 pct. af de mulige lån opsagt, enkelte serier er endda oppe forbi 25 pct.
Og Nordea forventer, at aktiviteten stiger over de kommende uger.

"Det er nemlig sådan, at boligejerne kan minimere deres differencerenter ved at opsige deres boliglån så tæt på en opsigelsesfrist som muligt. Det ansporer boligejerne til at vente med at trykke på konverteringsknappen til sidste øjeblik," skriver Nordeas boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, i en kommentar fra banken.

Det er muligheden for at optage 30-årige lån til en fast rente på 3,5 pct. uden afdrag, der lokker ekstraordinært mange danskere uden af boliglånsbusken. Det drejer sig primært om folk med en nuværende rente på 5 pct.

"Modsat tidligere ser vi nu, at folk hælder til lån med fast rente, men det er både med og uden afdrag, at 3,5 pct. lånet er populært. Jeg forventer, at det lån vil trækker langt over 50 pct. af konverteringerne i juli," siger Lise Nytoft Bergmann.

Bølge på vej

Nordea tolker den store aktivitet netop nu som et tegn på, at en decideret konverteringsbølge er undervejs, snarere end det er et udtryk for, at boligejerne tror, at renten vil stige i løbet af juli og derfor allerede nu binder sig til et nyt lån.

"Alt i alt forventer vi derfor, at ca. 40 pct. af de konverteringsegnede lån vil blive opsagt inden månedens udgang," skriver Nordeas boligøkonom.

Det vil i så fald ligge væsentligt over niveauet fra januar (30 pct.) og april (20 pct.) og i det hele taget markere den største omlægningslyst siden 2005, hvor det 30-årige fastforrentede 4 pct. lån for første gang så dagens lys.

Nordea regner med, at konverteringsomfanget vil blive på 80 mia. kr.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk

Debat om Voldsom konverteringsbølge på vej

  • Fejl
    Kristian  |  23. jul. 2012
    Det må være et fejlcitat af Nordea, for jeg vil da bestemt ikke mene, at det er sandt at "Det er nemlig sådan, at boligejerne kan minimere deres differencerenter ved at opsige deres boliglån så tæt på en opsigelsesfrist som muligt."
    Man kan vel spare på kursreduktionen på sit nye lån, ved a... Læs mere
    BESVAR Klag?
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.