Fyret JPMorgan-chef hæver 130 mio. kr.

Fyret JPMorgan-chef hæver 130 mio. kr.
Foto: Scanpix
Finans Af Gerd Buchhave
29. jun. 2012
Hun stod med ansvaret for den afdeling i JPMorgan Chase, der netop har tabt 2 mia. dollar ud af det blå takket været overdreven spekulation. Alligevel har hun trukket 21,5 mio. dollar ud af banken på vej ud.

55-årige Ina Drew, der har været i banken 30 år, stod i spidsen for det handelskontor i London, hvor pengene blev tabt for nogle uger siden, og som har kostet banken dyrt på aktiekursen.

Ifølge Bloomberg har hun forladt JPMorgan Chase med aktier og optioner til en værdi af 21,5 mio. dollar svarende til næsten 130 mio. kr. Dertil kommer pension og kompensation for at forlade firmaet – inklusive pensionen koster det banken 57,5 mio. dollar at slippe den mangeårige direktør.

"Du er nødt til at se tingene i perspektiv. Denne her kvinde stod i spidsen for en 370 mia. dollar stor portefølje, hvoraf et tab på to eller tre milliarder udgør 1 procent," siger en amerikansk headhunter, Paul Sorbera fra Alliance Consulting, til Bloomberg.

Drew fik lov selv at sige op d. 14. maj, få dage efter det stod klart, at tabet i handelsafdelingen løb op flere mia. dollar.

De sidste to år af sin ansættelse i JPMorgan Chase var hun den tredjehøjest placerede på lønningslisten overhovedet. Hun tjente 12 mio. dollar i 2011 og 15 mio. dollar året før som belønning for, at hendes division tjente "flere milliarder dollar til koncernen" i de sidste tre-fire, som hendes chef, Jamie Dimon, har forklaret.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.