Kun hver tredje forhandler udleverer forsikringspapirer

Kun hver tredje forhandler udleverer forsikringspapirer
To ud af tre forhandlere udleverer ikke de lovpligtige dokumenter, når kunder køber en tillægsforsikring til f.eks. mobilen og hårde hvidevarer
Foto: Colourbox
Finans Eksklusiv Af Anne Cathrine Schjøtt
28. jun. 2012
Forhandlere af mobiltelefoner markerer sig negativt i en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De har lidt oftere end andre brancher svært ved at huske at udlevere forsikringspapirer, når kunderne køber en forsikring til mobilen.

To ud af tre forhandlere udleverer ikke det skriftlige informationsmateriale ved salg af en tillægsforsikring til mobiltelefoner.

Forhandleren har en pligt til at informere forbrugeren skriftligt om fortrydelsesretten samt forsikringens løbetid, opsigelsesfrist og dækning.

Elektronik og hårde hvidevarer


En tillægsforsikring er en særskilt forsikring, der tegnes i tilknytning til et konkret produkt. Det er primært de store elektronik- og hårde hvidevarekæder, der forhandler tillægsforsikringer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anslåer, at  den årlige omsætning for tillægsforsikringer er omkring 230 millioner kroner.

Generelt bliver tillægsforsikringerne typisk solgt i tilknytning til enten hårde hvidevarer og elektronik.

Forbrugere er tilfredse


Undersøgelsen viser, at godt og vel 70 pct. af køberne af en tillægsforsikring er tilfredse med deres køb. Dertil er de også tilfredse med tillægsforsikringens dækning.

Samtidig viser undersøgelsen, at knap tre ud af fire forhandlere udleverer det lovpligtige informationsmateriale ved salg af en tillægsforsikring.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.