Spanien beder officielt om hjælpepakke til banker

Finans Af Ritzau
25. jun. 2012
Den spanske økonomiminister Luis de Guindos har mandag sendt et brev til eurozonens chef Jean-Claude Juncker og officielt bedt om "finansiel assistance" fra eurozonen til landets banker.

Det oplyser flere medier.

Økonomiministeren oplyser i brevet, at det endnu ikke er besluttet, om det bliver den midlertidige EFSF eller den permanente ESM fond, der skal give støtten.

Han venter, at redningen er gennemført inden 9. juli i form af en hensigtserklæring (Memorandum of Understanding).

Stresstesten af de spanske banker og IMF's rapport bør være udgangspunkt for ansøgningen, og der nævnes ikke en specifik sum i ansøgningen.

I markedet har der være spekulationer om beløb på op til 100 mia. euro. Spanierne var ude torsdag at nævne et behov for 62 mia. euro.

/ritzau/FINANS


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.