Pensionsselskaber lægger pres på garantikunder

Pensionsselskaber lægger pres på garantikunder
Foto: Colourbox
Finans Af Gerd Buchhave
25. jun. 2012
De kommende måneder vil over én million danskere gennem massive kampagner fra deres pensionsselskab blive opfordret til at skifte deres nuværende rentegarantiprodukt ud med ét med markedsrente.

Det skriver Jyllands-Posten.

Et led i aftalen mellem Christiansborg og pensionsbranchen, der blev indgået for nylig og som bløder op for kravene til de reserver, pensionsselskaberne skal have liggende lige nu, hvor renten er rekordlav, er nemlig, at de danske pensionsselskaber har forpligtet sig til at overtale flest muligt kunder til at tage springet væk fra garantiprodukterne og over i dem, der er baseret på markedsrente.

Topchefen for Nordea Liv & Pension, Steen Michael Erichsen, spår i dag i avisen, at hen ved 90 pct. af alle, danske pensionsordninger om få år vil få afkast, hvis størrelse er 100 pct. afhængig af udviklingen på aktiemarkedet.

Danskerne er vilde med garantiprodukterne. Mere end 80 pct. af danskernes pensionsopsparing er placeret i ordninger med rentegaranti for en minimumsudbetaling.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.