EU skrotter fælles finansskat

EU skrotter fælles finansskat
Nu er finansskatten droppet. Margrethe Vestager har tidligere meldt ud, at hun var imod en EU-finansskat
Foto: Scanpix
22. jun. 2012
Den meget omdiskuterede skat på finansielle transaktioner er kastet ud af vinduet og droppet helt.

Det kom i dag frem på Ecofin-mødet i Luxembourg.

Men der kan stadigvæk komme en finansskat i mindre omfang.

Økonomi- og finansministre fra ni EU-lande har meldt sig interesserede i at indføre skatten i en begrænset kreds - og ikke som tidligere for hele EU.

De lande, der er enige om at tale om en ny slags finansskat er Østrig, Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen, Belgien, Portugal, Slovenien og Grækenland, viser en landeoptællingen fra Ritzau.

Selvom landene er klar på at se på nye muligheder, har de ikke forpligtet sig til at indføre skatten, skriver Ritzau Finans.

Forslaget var tidligere, at hele EU skulle betale skat ved transaktionerne - sådan var det foreslået af EU-Kommissionen.

Økonomiminister Margrethe Vestager (R) har tidligere meldt ud, at hun ikke var glad for en finansskat, der kun var europæisk.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.