Fakta: Sådan faldt Moody's hammer

Fakta: Sådan faldt Moody's hammer
Foto: Scanpix
Finans Af Gerd Buchhave
22. jun. 2012
Natten til fredag dansk tid fældede Moody's dommen over 15 af verdens største banker, der fik større eller mindre hak i tuden målt på deres kreditvurdering. Se hvem der fik den største afklapsning på listen her.

Moody's begrunder nedgraderingen, der var ventet og i flere tilfælde blev knap så dramatisk som frygtet, med, at samtlige påvirkede institutter rammes hårdt af uroen på kapitalmarkederne.

Kreditvurderingen har betydning for bankerne låneomkostninger, der stiger i takt med, at kreditvurderingen dykker. Dermed bliver det sværere at rejse konkurrencedygtig kapital, ligesom deres handelsoverskud kan rammes.

De 15 banker er:
  • Credit Suisse – tre hakker til A2 – stabilt outlook
  • UBS – to hakker fra Aa3 til A2 - stabilt outlook
  • Barclays – to hakker fra Aa3 til A2 – negativt outlook
  • Morgan Stanley – to hakker fra A2 til Baa1 – negativt outlook
  • Goldman Sachs – to hakker fra A1 til A3 – negativt outlook
  • Citigroup – to hakker fra A3 til Baa2 – negativt outlook
  • JP Morgan Chase – to hakker til A2 fra Aa3 – negativt outlook
  • BNP Paribas – to hakker fra Aa3 til A2 – stabilt outlook
  • Credit Agricole – to hakker fra Aa3 til A2, negativt outlook
  • Deutsche Bank – to hakker fra Aa3 til A2 – stabilt outlook
  • Royal Bank of Canada – to hakker fra Aa1 til Aa3 – stabilt outlook
  • Societe Generale – et hak fra A1 til A2 - stabilt outlook
  • RBS – et hak til Baa1 – negativt outlook
  • HSBC – et hak til AA3 - negativt outlook
  • Bank of America – et hak til A3 – negativt outlook
Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.