Bernstein får afgørende stemme i nyt superfinanstilsyn

Bernstein får afgørende stemme i nyt superfinanstilsyn
Foto: Scanpix
Finans Af Ritzau
22. jun. 2012
Torsdag blev det nye superfinanstilsyn ved navn "Det systemiske risikoråd" præsenteret, og det får til opgave at advare om eksempelvis boligbobler og for hastig udlånsvækst i bankerne. Rådets konstruktionen tildeler især Nationalbanken stor magt. Det skriver Berlingske Business.

Det nye råd vil bestå af to repræsentanter fra Nationalbanken, hvis direktør Nils Bernstein sætter sig på formandsposten, to eksterne eksperter og repræsentanter fra Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

For at sikre mod politisk indflydelse, får repræsentanterne fra ministerierne og Finanstilsynet kun taleret i tiltag, som har med regeringen at gøre, således at kun de to medlemmer fra Nationalbanken og de to eksterne eksperter kan stemme i alle sager. I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende, og det giver således en markant indflydelse til Nils Bernstein, skriver avisen.

Nils Bernstein er selv fint tilfreds med sammensætning af rådet og dets kompetencer.

"Det er min vurdering, at rådet får de nødvendige kompetencer. Med kommende europæisk lovgivning vil flere konkrete redskaber blive fastlagt, som vil kunne modvirke kommende bobler, og det er blandt andet disse redskaber, rådet vil kunne henstille om," siger Nils Bernstein til Berlingske Business.


/ritzau/FINANS

Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.