Wall Street ikon risikerer 25 års fængsel

Wall Street ikon risikerer 25 års fængsel
Rajat Gupta på vej i retten for at få sin dom for insiderhandel.
Foto: Scanpix
Finans Af Uffe Hansen
15. jun. 2012
Endnu en af Wall Streets største profiler før finanskrisen slog bunden væk under markederne, må nu se sig dømt for svindel mens det stadig gik godt.

Det drejer sig om den tidligere Goldman Sachs direktør og ledende partner i McKinsey & Co., Rajat Gupta, der nu risikerer op til 25 års fængsel efter en dom for at lække insideroplysninger til den ligeledes dømte hedge-fond chef Raj Rajatnam.

Domstolen i New York idømte den 63-årige Rajat Gupta for svig, der straffes med op til 20 års fængsel og sammensværgelse, der straffes med fem år bag tremmer.

Rajat Gupta er ifølge Bloomberg den mest prominente person, der er dømt siden finanskrisen eskalerede i 2009. Foreløbigt har anklagemyndighederne rejst sag imod 66 investorer og andre.

Udover topposter i Goldman og McKinsey har Gupta været medlem af så prominente fonde som Rockerfeller og Bill & Melinda Gates. Og han var med i Procter & Gambles bestyrelse. Dertil har han selv været med til at grundlægge en skole i Indien, Indian School of Business i byen Hyderabad.

Milliardæren Raj Rajaratnam, blev i oktober 2011 idømt 11 års fængsel for insiderhandel. Fængselsdommen var dengang den hårdeste, der er afsagt nogensinde for insiderhandel. Rajaratnam har anket den dom.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.