Sydbank ændrer organisation efter direktør-exit

Finans Af Uffe Hansen
12. jun. 2012
Sydbank skruer nu rundt på organisationen efter områdedirektør Henning Barsøes skift til Svendborg Sparekasse.

Sydbank samler nu områdeafdelingerne Vejle og Horsens til en ny fælles afdeling "Område Østjylland" med 50.000 kunder og dermed bankens største.

"Vi havde valget mellem at finde en ny profil som områdedirektør i Sydbank Horsens eller at lægge de to områder sammen og dermed skabe en mere slagkraftig organisation. Vi valgte det sidste, og det er i øvrigt helt i stil med bankens politik om at have fokus på kunderne samtidig med, at vi bestræber os på at holde omkostningerne nede," forklarer adm. direktør Karen Frøsig i en pressemeddelelse.

Erhvervs- og investeringsafdelinger bevares i Horsens og Vejle.

Ledelseskabale

Områdedirektør bliver Tina Kromann Lyngsø, der hidtil har været chef for Vejle.

Den øvrige ledelseskabale ser således ud:

Erhvervsdirektør i Horsens, Karen Margrethe Johansen, fortsætter som erhvervsdirektør for det nye område med understøttelse af erhvervsleder Susanne Skovbjerg i Vejle og Morten Christensen i Horsens.

Den nuværende kundechef i Vejle, Troels Clemmensen, bliver kundechef, og på investeringsområdet fortsætter Anders Høgel fra Horsens som investeringschef. Den hidtidige kundechef i Område Horsens, Henrik Christensen. bliver filialdirektør i Horsens.

God vind fremover

Karen Frøsig forsikrer, at kunderne ikke vil mærker ændringer, mens der er ambitioner om at vinde flere markedsandele.

"Henning Barsøe har været en god mand for Sydbank i 27 år, så vi ønsker ham tillykke med den nye stilling og god vind fremover," skriver Karen Frøsig.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.