Danske Bank-ansatte går i røde farver

Danske Bank-ansatte går i røde farver
Danske Bank er landsholdets hovedsponser. Her midtbanespiller Jakob Poulsen
Foto: Scanpix
11. jun. 2012
Normalt er Danske Bank og deres medarbejdere kendt ved det blå-hvide logo. Men sådan er det ikke i denne tid.

Danske bank har nemlig solgt 4500 landsholdstrøjer til de 13.000 medarbejderne. Det skriver Finanswatch.

Danske Bank har som hovedsponsor dermed profileret sig over for sine medarbejdere - og fået dem til at bære profilen videre i de danske hjem, når Danmark takler forbi det hollandske, portugisiske og tyske forsvar.

"Medarbejderne er meget positive og meget entusiastiske omkring sponsoratet, og det kan vi også se på tilslutningen til de interne aktiviteter. Inden sponsoratet gik i gang havde vi en aftale med DBU og Adidas om at sætte landsholdstrøjen til salg, og der solgte vi 4.500 trøjer til vores medarbejdere," siger koncernsponsorchef i Danske Bank Jeppe Lauritzen til Finanswatch.

Men han forventer ikke, at 4500 medarbejdere render rundt i trøjen:

"Nogle har sikkert også købt til deres børn, men det er stadig mere, end mange af superligaklubberne kan sælge på et helt år," siger han til Finanswatch.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.