Reuters: Spanien beder om bankpakke lørdag morgen

Reuters: Spanien beder om bankpakke lørdag morgen
Foto: Scanpix
Finans Af Christian Venderby
8. jun. 2012
Spanien vil lørdag morgen officielt bede kollegerne i eurozonen om en bankpakke, der kan sikre de nødstedte spanske banker en kapitalindsprøjtning.

Det fortæller flere embedsmænd fra Tyskland og EU til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kilderne vil repræsentanter for finansministrene i eurozonen mødes lørdag morgen for at annoncere Spaniens ønske om en bankpakke.

Lørdag eftermiddag vil Eurogruppen, der består af eurozonens 17 finansministre, så meddele, om man vil efterkomme Spaniens ønske.

Spaniens problemer er blevet ekstra tydelige, efter at kreditvurderingsinstituttet Fitch torsdag aften sænkede Spaniens kreditrating tre niveauer til "BBB".


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.