Udskældte bankbosser betaler milliardbeløb til aktionærer

Udskældte bankbosser betaler milliardbeløb til aktionærer
Alan Schwartz er nu videre i karrieren som topchef for Guggenheim Partners.
Foto: Scanpix
Finans Af Uffe Hansen
8. jun. 2012
Tidligere topchefer i den hedengangne Bear Stearns betaler nu et beløb svarende til 1,6 mia. kr. tilbage til aktionærerne for at bilægge en årelang strid.

Aktionærerne måtte se næste alle deres penge tabt, da aktien dykkede fra over 170 dollar til 2 dollar, da banken var tæt på at kollapse i finanskrisens første fase - i marts 2008. Aktionærerne måtte tage til takke med den lave pris for aktierne, da JP Morgan kom på banen for at holde finanshuset flydende.

Bear Stearns to tidligere adm. direktører Jimmy Cayne og Alan Schwartz har ifølge Financial Times indgået forliget med aktionærerne for at få ro og fjerne usikkerhed, lyder forklaringen. Der er ikke tale om, at bankcheferne mener de har gjort noget forkert.

Flere sager

Aktionærerne gjorde fælles front mod den tidligere Bear Stearns ledelse i 2009 med anklager om, at ledelsen havde misinformeret, blandt andet ved pumpe selskabets værdier kunstigt op i regnskaberne.

Den årelange sag har efterhånden været dyr i advokatomkostninger, som efterhånden har opbygget en bunke dokumenter på ni millioner sider.

JP Morgan, som altså overtog Bear Stearns, har selv en sag kørerne med sine aktionærer - igen med beskyldninger om at have sminket regnskaberne.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.