Sohn: Ingen pensionsafklaring

Finans Af Uffe Hansen
7. jun. 2012
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn bekræfter, at der pågår drøftelser med Forsikring & Pension om håndtering af vanskeligheder, de unormalt lave renter har skabt for især de garanterede pensioner.

Der er endnu ikke fundet en løsning, lød det her til aften. De lave renter har skabt problemer med at afdække renterisikoen på de garanterede pensioner.

"Det overvejes i den forbindelse bl.a. at ændre den såkaldte diskonteringsrentekurve, så den i højere grad kommer til at svare til den rentekurve, der skal implementeres i alle EU-lande, når det kommende solvens II-direktiv træder i kraft. En sådan ny diskonteringsrentekurve vil i givet fald hæve diskonteringsrenterne for lange løbetider," skriver ministeren i en pressemeddelelse.

Dermed styrer Ole Sohn i retning af en aftale, der minder om den, som der netop er indgået i Sverige. Her har det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, fremsat et forslag, hvor det fastlægges et gulv under diskontorenten på en procentpoint.

Dermed undgåes den spiral, hvor pensionsselskaberne bliver nødt til at købe flere obligationer for at leve op til sine forpligtigelser. Og den proces er netop med til at presse renterne endnu længere ned.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.