Vestager: Tilliden tabt til finanssektoren

Vestager: Tilliden tabt til finanssektoren
Foto: Scanpix
Finans Af Uffe Hansen
1. jun. 2012
Finanskrisen kostede også tilliden til den finansielle sektor. Den tillid skal nu genopbygges. 

Det konstaterede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i går ved PFA's konference, Vejen ud af finanskrisen.

"Hvordan kommer vi ud af krisen? Det er udfordringen. Noget af det, som krisen gjorde, og som har været underbetonet, er, at udover, at vi tabte 200.000 job, tabte vi også tilliden. Tilliden først til den finansielle sektor og så tilliden til staterne og deres evne til at håndtere deres gæld? Man mister tilliden på et øjeblik, men den tager meget, meget lang tid at bygge op igen," sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

ATP's koncernchef Lars Rohde forventer, at finanssektoren i fremtiden vil fremstå mere grå, end i de hidsige vækstår, hvor et "nyt normal" skal sikre en ny bund under branchen. Rohde advarede imod, at politikerne lod sig påvirke alt for kraftigt af den folkelige modstand mod finanssektoren.

"Op til krisen blev der skabt store individuelle formuer, men da vinden vendte, og da det gjaldt, var det staterne, der måtte gribe ind. Den folkelige vrede tror jeg ikke, man skal undervurdere. Man ser det i lys lue i Sydeuropa og i en bevægelse som ”Occupy Wall Street”," sagde ATP-chefen ifølge Jyllands-Posten.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.