DLR til dobbelt rating-eksamen - kapitaljagt indledes

Finans Af Uffe Hansen
31. maj 2012
DLR Kredit har som Danske Bank fået kigget kreditværdigheden efter i sømmene hos både Standard & Poor's og Moody's. DLR erklærer sig uenig i Moody's nedgradering og vil nu rejse frisk kapital for at få højere karakterer.

Standard & Poor's fastholder sin rating af DLR Kredit, mens Moody's sænker vurderingen med hele tre trin til Ba1 fra Baa1 med negativt 'outlook'. Dertil er DLR blevet nedjusteret på en række andre områder.

"DLR har igennem en længere periode været i dialog med Moodys vedrørende DLR´s rating og er ikke enig i deres syn på dansk realkredit og på DLR. Dette skal bl.a. ses i lyset af DLR´s positive resultater de seneste år med begrænsede tab, et stærkt garantikoncept samt løbende opbakning fra DLR´s aktionær-pengeinstitutter," skriver DLR-ledelsen i en fondsbørsmeddelelse.

Vil rejse 1 mia. kr.

DLR Kredit er afhængig af bedst mulig rating, så derfor indledes nu et arbejde på, at styrke det økonomiske fundament under realkreditinstituttet.

En aktieemission, der skal rejse 500 mio. kr., er i støbeskeen. Og en plan om at udstede hybrid kernekapital for andre 500 mio. kr. skal sikre forbedringer.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk


BEMÆRK: For at styrke Børsens artikeldebat offentliggøres debattørens navn.

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.