Hvidbjerg Bank forbedrer driften med 170 pct.

8. maj 2012
Hvidbjerg Bank kommer ud af årets første kvartal med et underskud på 0,6 mio. kr. efter skat. Det er ifølge bankens ledelse ”beskedent” set i forhold til, at Finanstilsynet har bedt om ekstra nedskrivninger.

Hvidbjerg Bank har forbedret driften ”rekordagtigt” med 170 pct. i årets første kvartal, skriver banken i et regnskab, der netop er tikket ind på fondsbørsen..

Den primære bankdrift lander således på 3,9 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. samme kvartal 2011.

Bankens indlån er steget med 1,7 pct. til 680,1 mio. kr. og udlånet er steget 5,2 pct. til 666,4 mio. kr.

Solvensen er på 11,1 pct.

Underskud på trods

Alligevel ender det med et underskud på 0,8 mio. kr. før skat og 0,6 mio. kr. efter skat i Hvidbjerg Bank.

Det skyldes ifølge banken øgede IT-omkostninget, udgifter til indskydergarantifonden på 0,4 mio. kr., og ikke mindst, at Finanstilsynet har bedt banken om at foretage ekstra nedskrivninger, så den post lander i et minus på 4 mio. kr.

Banken fastholder efter dagens regnskab forventningerne til hele 2012, men har "gode forhåbninger om", at resultatet vil være på den gode side af en basisindtjening på 12-14 mio. kr.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.